DOVENKROPPEN I MODVIND
TEKSTER / 80 sider / 2020
Skrevet af Andreas Hansn
Fotos af Thomas Nygaard
En art dagbogsblade fra Dovenkroppen, som er voksen men har stadig ikke lært at navigere rigtigt i civilisationen med påtrængende chef, konstante forstyrrelser og rituel borgerlighed i et forblæst kvarter med mødetider, hæslige biler, afguder i skunken og UFOer pr. telefon.
Den begynder sådan her:
“Det er stadig nat. Morgen. Jeg har ingen idé om, hvad Chef himler op om. Det er en skændsel at hive anstændige mennesker op klokken syv bare på grund af en eller anden overfrisk og grådig nar. Stolen kan vippes tilbage i en ikke-ubehagelig vinkel. Selvfølgelig blæser det. Der ligger et mørkt massiv over hele himlen, en monoton ikke-himmel, en fed mørkegrå dyne.
Bare ordet dyne …
Chefs stemme bliver allerede ulden og fjern
Chef bliver ulden og fjern”
Og slutter sådan her:
“senere, i ugerne der kom
blev der sat efterlysningssedler op
A4 med et telefonnummer på til at rykke af og tage med
de hang der et pænt stykke tid.”